Dit indre kompass
Kender du det, når der bare er perioder med total forvirring i dit liv? Det er en naturlig del af al menneskelig udvikling. Nogle gange går livet som det plejer, og så pludselig rammer et aller andet. I disse perioder kan vi blive forvirrede, og alle mulige følelser kan vælte op i én pærevælding.
I virkeligheden er disse perioder en vigtig påmindelse om, at vi ikke bare kan tage alting for givet. Det er ved at gå gennem disse perioder, at vi bliver klogere på os selv og verden. Det er ikke nødvendigvis perioder, hvor vi har det særligt godt, faktisk kan det føles lidt som at være et skib i havsnød, som kastes hid og did uden retning. Som clairvoyant arbejder jeg med at guide andre - men vidste du, at du kan lære at guide dig selv? Det kommer selvfølgelig ikke af sig selv. Også selv om du er én af de heldige, der er født med en stærk intuitiv evne, så kræver det at huske at lytte. Intuition kan trænes, så du bliver mere som en dygtig kaptajn på et skib, der kan navigere i alt slags vejr.
Jeg vil gerne hjælpe dig, når du mangler retning. Men endnu hellere, vil jeg gerne hjælpe dig til selv at finde vej. For du har faktisk god mulighed for at få hjælp.
Vi har alle sammen én eller flere guider, der er her og hjælper os. Hvis du er skeptisk, så er det helt i orden. Det var min kone også, da jeg fortalte, at nu ville jeg være clairvoyant: På den ene side, var hun skeptisk over for alle clairvoyante, og mente at det var svindel og humbug. På den anden side, har vi kendt hinanden så længe, at hun godt vidste, at jeg havde evnerne.
Og i virkeligheden havde hun nok, når hun tænkte efter, oplevet en hel del ting, der ikke bare kunne forklares. Og det er faktisk en historie jeg møder ofte. Mange er opdraget til ikke at godtage andet end dét, der kan måles og vejes. Alligevel har langt de fleste mennesker haft "overnaturlige" oplevelser af den ene eller anden art. Små bitte ting, som vi måske har fejet væk som indbildning. De er her, vores guider. Når vi holder sindet i ro, mærker efter og lytter. De har altid været her, og de vil gerne hjælpe. Det er en fornemmelse af, at være forbundet til noget større, som en indre stemme, en stærk fornemmelse.
Eller de kan vise sig som indre billeder. Når du begynder at lytte til dine guider, vil du opleve, at de har evnerne til at løfte dig ud over hverdagens bekymringer, og til at guide dig til større indre glæde og frihed. Første skridt er at skabe ro inde i dig selv. Når der er ro, kan du bedre fornemme hvad der sker. Og dine guider står parat, men de venter ofte på at blive inviteret. For først i det øjeblik, hvor du er klar til at modtage, kan de give deres gave. Hvis jeg har vække din nysgerrighed eller interesse så er det muligt at bestille en behandling ved at trykke på knappen nede under.
Reiki er en 2500 år gammel healingteknik, som blev genopfundet af dr. Mikao Usui i slutningen af år 1800. Reiki oversat fra japansk betyder (Rei) universal og (ki) livsenergi og bruges til genoprette den naturlige balance mellem krop og sind, så naturlig helbredelse kan opstå. Under en Reiki healing, vil healeren trække universal livsenergi ned til klienten. Energien vil finde de steder i krop og sind, hvor der er ubalance og blokeringer. En behandling er beroligende og afslappende.